Fremtidens
kontor
Corona-pandemien har forstærket og accelereret en række eksisterende udviklingstendenser på kontormarkedet. Mest tydeligt har pandemien skubbet til en udvikling, hvor mange flere medarbejdere arbejder en eller flere dage hjemmefra. Denne udvikling relaterer sig tæt til en anden global tendens, hvor vi ser voksende behov og ønsker fra både medarbejdere og arbejdsgivere om at kunne arbejde ’hvor som helst og når som helst’ – på engelsk også kaldet ’work-from-anywhere’.
Nye trends på kontormarkedet
Digital Space Management
Både virksomheders og medarbejderes krav til kontorets indretning og funktionalitet ændrer sig radikalt i disse dage. Der er kommet mere fokus på, at kontoret både skal understøtte produktiviteten, facilitere nye samarbejdsformer og være en god oplevelse for den enkelte medarbejder. Hertil kommer skærpet fokus på fleksibilitet, bæredygtighed og indeklima.
Proptech understøtter og forstærker denne udvikling på flere måder. Eksempelvis kan digitale space-management løsninger give data og indsigter, der kan hjælpe os med at (re)designe og optimere indretningen og brugen af vores kontorer. Dette inkluderer også løsninger, hvor medarbejdere let kan booke alt fra skriveborde, lockers, møderum og parkeringsplads hjemmefra, se hvem der ellers møder på kontoret, og hvor de er, og få hurtigt overblik over møderumskapacitet i realtid. Herudover ser vi en række løsninger, der hjælper virksomheder med at få ’on-demand’ adgang til fleksible kontorfaciliteter og kontorservices.
Lyt til branchens førende proptech aktører
Vi udforsker fremtidens arbejdsplads
Med Workplace Innovators Forum inviterer PropTech Denmark eksperter og beslutningstagere inden for arbejdspladsinnovation fra nogle af landets største og mest innovative virksomheder. Over et år blev de samlet for at udforske, hvordan proptech vil forme fremtidens arbejdspladser, og hvilke initiativer virksomheder bør tage for at kunne følge med de nye krav fra både medarbejdere, markedet og EU. Se mere i videoen nedenfor.
Dyk ned i flere emner
Vil du høre mere om vores arbejde med proptech på kontoret?
Ræk ud til din Network Lead, Laura